Skip to main content
PSYKOLOG MED 20 ÅRS ERFARING

Autoriseret psykolog i Søborg & Hornbæk

Mit navn er Vivi Knudsen og jeg er autoriseret psykolog med klinikker i Søborg og Hornbæk.

Jeg er specialist i klinisk psykologi og psykoterapi med mere end 20 års erfaring. Jeg hjælper børn fra skolealderen, unge og voksne med en lang række problematikker.

Jeg hjælper især mine klienter med:

Dansk Psykologforening

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer. Jeg finder det meget vigtigt at holde mig fagligt opdateret, hvorfor jeg blandt andet deltager i mange kurser.

Jeg vil med glæde og engagement benytte min teoretiske viden og praktiske erfaring til at hjælpe dig.

Kontakt mig i dag


Jeg tilbyder konsultation både i Hornbæk og Søborg. Begge klinikker har adgang for kørestol, og ligger centralt med kort afstand både til busser og tog samt gode parkeringsforhold. Du er altid velkommen til at kontakte mig.

    Hvordan arbejder jeg som psykolog i Søborg & Hornbæk?

    Når du kommer til mig, så vil du hurtigt opdage, at min måde at arbejde på afspejler, at jeg har været psykolog i over 20 år og jeg har arbejdet inden for mange forskellige områder.

    For dig betyder det helt konkret, at jeg tager udgangspunkt i flere forskellige teorier og arbejdsmetoder og anvender den, der bedst matcher dine behov for hjælp.

    Uanset hvad der ligger til grund for, at mennesker har brug for psykologhjælp, lægger jeg vægt på, at udgangspunktet tages i den enkeltes historie.

    Jeg giver dig de rette redskaber

    Jeg ser det som min opgave som psykolog at støtte dig til at få større overblik og forståelse for dig selv og dit liv.

    På den baggrund bliver det lettere at håndtere og ændre på dét, der skaber sorg, angst, bekymring, forvirring, depression, meningsløshed og meget andet.​​​​

    • “Endelig fandt jeg i Vivi en psykolog som så bag om min kørestol. Som så et menneske med et handicap, og ikke en “handicappet”. Som forstod at møde mig der, hvor jeg var – rent menneskeligt.”

      Kvinde, 50 år
    • “I marts 2014 fik jeg gennem min sundhedsforsikring kontakt til Vivi, min yngste datter på 9 år, havde akut brug for psykolog hjælp.
      Min datter reagerede på det tidspunkt (og havde gjort det igennem en del år) meget stærkt udadreagerende, men den akutte situation skyldtes en specifik forværring i hendes samvær med hendes far.

      Min datter, der absolut ikke taler med fremmede, og som jeg måtte bestikke med slik og dvd for at få hende med første gang, fik Vivi til at tale efter bare en halv time. Vivi lærte min datter (og mig) forskellige teknikker til at sige, når der var noget hun var ked af eller vred over i stedet for at reagere udadvendt. Det første hun lærte var at bruge en lille bamse, hun kunne give tegn til mig, når der var noget hun ville sige, men som var svært for hende. Dernæst lærte Vivi hende at sætte navn og farver på følelser, så hun kunne “tale farver” gennem tegninger. Senere i forløbet lærte Vivi hende, at man kan danse vreden væk og så sætte ord på bagefter. Der er nu gået et år, og der har kun været en enkelt episode med udadreagerende adfærd, min datter og jeg øver stadig, men er nået langt. Tilværelsen som den var, før vi startede med psykolog behandling, er blevet ændret mærkbart til det bedre. Tusind tak for denne gang.”

      Kvinde, 45 år
    • “At have Vivi med på sidelinjen – er guld værd. Vivi er super dygtig og professionel, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at hun formår at holde fokus på den pågældende problematik, også når jeg vandrer ud af andre veje – hun bevarer overblikket! Noget af det, som jeg især har sat pris på, er den store erfaring, som Vivi kan trække på, hvor hun kan drage eksempler, metaforer og billeder og bidrage til, at jeg kan skabe en bedre ramme omkring et samtaleforløb eller et professionelt samarbejde, som er meget udfordrende.

      Ud over dette har Vivis rolige og livsglade væsen skabt en ganske særlig stemning i supervisionsrummet, som har gjort det muligt for mig at udtrykke de steder, hvor jeg tvivler og hvor refleksion med en anden er nødvendigt. Hos Vivi er der altid plads til smil og grin, uden at det tager noget som helst væk fra seriøsiteten af refleksionerne. Det er meget berigende for mig og mine terapeutiske samtaleforløb, at have Vivi med på sidelinjen. Jeg vil så inderligt anbefale Vivi som supervisor – hun er guld værd!”

      Tabita Hejl, Psykolog
    • “Vivi er til stede i vores samtaler og formår at give mig rigtig brugbar respons, på det jeg tumler med. Jeg får noget med hjem hver gang vi mødes, som hjælper mig på vej. Jeg får da respekt for en psykolog, som man kan mærke er af kød og blod.”

      Mand, midt i livet
    • “Kære Vivi. Jeg har lyst til at fortælle dig, at du har gjort en stor forskel i mit liv!! Og mange tak for det. Jeg tænker på dig, og det du har lært mig hver eneste dag. Jeg har meget mere selvtillid, selvværd og integritet end jeg nogen sinde har haft. Jeg trives i mit nye job og har lært at sige fra. Det er jo helt uvirkeligt i forhold til, hvor jeg var for knapt to år siden, da jeg knækkede. Og det er dit fantastiske arbejde med mig, der gør alt det.“

      Kvinde, 58 år
    • “Med Vivi kom jeg styrket igennem en hård stressperiode med kompetent, direkte og empatisk psykologsamtale og -rådgivning.”

      Kvinde, 53 år

      Ønsker du at booke en samtale?

      Er du interesseret i at booke en konsultation hos mig, eller vil du blot høre mere om priser eller mig som psykolog i Søborg og Hornbæk? Så er du meget velkommen til at kontakte mig. ​Ring gerne til mig på telefon 20 45 65 21 eller send mig en e-mail – så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.